Øjenbehandling

Med en moderne akupunkturmetode tilbyder vi behandling af øjensygdomme. Flere øjenlidelser kan forbedres betydeligt, og succesraten er over 70 %.
Vi oplever særligt gode resultater ved behandling af øjensygdommen AMD (aldersrelateret maculadegeneration), også kendt som øjenforkalkning. AMD er den hyppigste årsag til svagsynethed og blindhed i Danmark, og halvdelen af danskerne over 70 år har de tidlige stadier af sygdommen.

Metode

Vi benytter en akupunkturmetode, som er udviklet af den erfarne akupunktør John Boel. Han har behandlet over 7000 patienter med mange forskellige øjenlidelser, og over 70 % af patienterne har oplevet en forbedring.
Vi sætter nåle i fødder, knæ, hænder og øjenbryn – ikke i øjet!

Behandling

Behandlingen af øjensygdomme er intens i opstartsfasen, men det betaler sig!
En behandling består i, at man ligger eller sidder med nålene i 30 minutter, derefter holder man en times pause, og til sidst får man nåle i igen i 30 minutter.

Uge 1: Fem behandlinger (a 2×30 min.)
Uge 2: Fem behandlinger
Uge 3: To behandlinger
Uge 4, 5, 6: En behandling om ugen
Uge 7 og frem: En behandling om måneden

Andre øjensygdomme

Ud over at behandle AMD/øjenforkalkning tilbyder vi også behandling af andre øjensygdomme såsom grøn stær (glaucom), diabetes-betingede øjenlidelser, blodpropper i øjet, kikkertsyn (Retinitis pigmentosa) og synsproblemer efter slag som f.eks. færdselsuheld.

Succes

Succesraten er over 70 %
Det betyder, at over 70 % af patienterne oplever en forbedring. Hos patienter, hvor øjenlidelsen ikke direkte skyldes en funktionsforstyrrelse i øjet, men derimod en funktionsforstyrrelse i hjernen (blodansamling i hjernen, blodprop, hjerneskade efter ulykker), er der 80 % chance for forbedring.

Virkning

Alle mennesker reagerer forskelligt på akupunktur. Hos nogle mennesker kan man allerede efter 5-10 behandlinger opnå stor succes, hos andre varer det nogle måneder eller længere.
Omkring 10 % af patienterne er resistente over for enhver form for akupunktur. Det betyder, at disse patienter indtil videre ikke kan blive hjulpet.
Vi konstaterer tidligt i forløbet, om behandlingen har den ønskede effekt, så vores patienter ikke får unødige omkostninger. Det er dog forskelligt fra lidelse til lidelse, hvor hurtigt man kan forvente en effekt af behandlingen.

website af atriumWeb ApS - Online markedsføring